lørdag den 25. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik. Introduktion

Jeg tænker at jeg vil ødelægge den gode stemning omkring Danmarks favoritjournalist Martin Krasnik. Krasnik er blevet rost til skyerne for sin kritiske journalistik, der går hårdt til den interviewede med velforberedte spørgsmål, og ikke er bleg for at udfordre magthaverne. I 2013 besluttede FALS, samfundsfagslærerne i Gymnasiet og HF og Forlaget Columbus at hædre ham med Columbus-prisen "fordi han holder stædigt fast i idealerne om kritisk journalistik og søger efter nye former, der kan realisere idealerne i en tid præget af professionaliseret, glat og ofte uigennemtrængelig politisk kommunikation" og i 2014 kårede Politiken ham til "Årets meningsdanner", da "Krasnik er enestående, fordi han både formår at udfordre og udstille magthaverne med sin kritiske journalistik og samtidig står ved sine egne holdninger, som ved gud provokerer mange. Han gør op med den hyggeonkel-mentalitet, der længe har præget dansk journalistik, og lægger sig ud med alle. Det er enormt forfriskende".

Det er efterhånden noget trættende at høre Krasnik blive rost i så stort et omfang, når hans journalistik – efter min mening – er ekstremt manipulerende. Folk er ikke opmærksomme på hvordan hans journalistiske stil farver interviewet overfor seeren; de tager hans fakta og citeringer for gode varer, selvom de ofte er manipulerede; og de har ingen forståelse for hvor svært det er at blive udsat for Krasniks "forhørsteknik". Hvor er det trist at se, at folk forveksler manipulerende propaganda med dybdegående kritisk journalistik.

Jeg er bestemt ikke er den første til at anklage Krasnik for at være manipulerende. Specielt efter interviewet med Lars Hedegaard var der store protester fra højrefløjen, hvilket resulterede i at der helt ekstraordinært blev lavet et opfølgningsinterview med Poul Erik Skammelsen fra TV2, der interviewede Krasnik om kritikken. Krasnik kom godt ud af interviewet og højrefløjens kritik blev derfor af de fleste fejet af bordet med den begrundelse, at den bare bundede i at Krasnik ikke betingelsesløst havde omfavnet Hedegaard i kølvandet på attentatforsøget.

Der er dog grundlæggende ikke rejst en generel kritik af Krasniks måde at føre interviews på og hvor manipulerende denne form for interviewstil kan fremstå. En sådan kritik er heller ikke let at fremføre, da hver enkel manipulation isoleret set let kan affejes med: "Krasnik stillede jo bare et spørgsmål" eller "X kunne jo bare have modsvaret påstanden". Det er først når man begynder at se på det store billede, at det bliver tydeligt hvor manipulerende Krasniks interviewstil reelt er. Dette kræver en systematisk gennemgang af hans interviews: Så det har jeg tænkt mig at gøre.

Planen er at jeg vil gennemgå en række af Krasniks mest kendte og kontroversielle interviews, startende med Lars Hedegaard-interviewet, og forsøge at fremhæve hans manipulation, samt faktatjekke hans påstande undervejs. Det jeg håber at overbevise dig om er at:
  • Krasnik bevidst forsøger at konstruere den konklusion, som han gerne vil have at seeren drager på baggrund af interviewet, hvilket vil sige at han bevidst framer interviewet, sine spørgsmål og det fakta han henviser til, for at underbygge denne konklusion.
  • Krasnik er manipulerende – grænsende til det løgnagtige – i sin brug af fakta, referencer og citater, som han refererer når han forsøger at  underbygge sin konklusion.
  • Krasnik vælger derudover at benytte disse manipulerede referencer velvidende at den interviewede (og seerne) højst sandsynligt ikke er bekendt med detaljerne bag dem og derfor ikke kan forholde sig meningsfuldt til dem.
Mange af de interviews jeg vil fremhæve i de kommende posts vil være relativt gamle, men det er for så vidt ligegyldigt. Pointen er at næste gang – og der bliver helt sikkert en næste gang – Krasnik har "ølakt" endnu et sagesløst offer, så vil du for det første være mere opmærksom på hvordan han forsøger at manipulere dig som seer, og for det andet vil du nu kunne henvise til denne blog, som dokumentation for Krasniks tidligere manipulation.

Jeg vil lige understrege at jeg intet har imod at man stiller kritiske spørgsmål, eller at journalisten lader sine interviews farve af sine egne holdninger, og jeg må medgive at det ikke er i alle sine interviews at Krasnik er uærlig i fremstillingen af interviewet eller i brugen af kilder. Jeg må også medgive at Krasnik, i kraft af den forberedelse han trods alt laver, præsenterer en journalistik, der i det mindste forsøger at grave dybere ned i stoffet, i forhold til hvad man normalt ser i det danske mediebillede. Men jeg ser det som et problem for journalistikken, og for den offentlige diskurs generelt, hvis ikke ærlighed bliver værdsat højere. Havde Krasnik bare været mere ærlig i sin fremstilling – eller hvis de godtroende danskere, der lovpriser ham, i det mindste havde været mere kritiske overfor hans interviews – så havde jeg formentlig ikke brokket mig. På mange måder skal min kritik i virkeligheden mere ses som en generel kritik af journalistisk og den politisk diskurs, samt som en skuffelse over at Krasnik netop bare mangler ærlighed for at være en fremragende journalist.

På et punkt er Krasnik dog helt ærlig, og det når han siger at alle får samme behandling i hans studie; dette er helt bestemt sandt, hvilket jeg vil forsøge at dokumentere i den nære fremtid. Det er bare en skam at denne behandling ikke i sig selv er ærlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar