mandag den 27. juli 2015

Krasnik og manipulerende journalistik: Case 1 - Hedegaard del 2


Vi fortsætter med del 2 i det første eksempel på Krasniks manipulerende journalistik. I del 1 begyndte vi den systematiske gennemgang af interviewet, og vi nåede ca. halvvejs igennem. På dette tidspunkt har Krasnik på baggrund af et par citater ud fra et enkelt interview, der ikke var tiltænkt offentligheden, nu anklaget Hedegaard for at opfordre til vold mod de personer, der ikke deler hans synspunkter omkring islam.

I næste halvdel går Krasnik i flæsket på Hedegaards bog "I krigens hus", samt de personer Hedegaard omgås med. Indtil videre har vi "kun" oplevet en manipulerende fremstilling af interviewet – manipulerende i valget af spørgsmål, samt ved at tage obskure citater ude af kontekst – men Krasnik har endnu ikke været decideret uærlig eller løgnagtig i sine referencer; dette vil ændre sig markant i resten af interviewet.


Gennemgang af interviewet – del 2:


[15:50] til [17:45] Nu begynder Krasnik langt om længe at tage hul på noget konkret af det Hedegaard rent faktisk har skrevet. Det gør han ved at snakke om bogen "I krigens hus" som Hedegaard har forfattet sammen med to andre personer.  Krasnik dykker direkte ned bogen og begynder at snakke om en meget specifik passage, hvori Mekka-erklæringen, der blev underskrevet af 40 muslimske statschefer, bliver omtalt.  Her citerer Krasnik løst fra bogen: "Og her så vi, skriver du [Hedegaard] på side 93, sammenhængen mellem de muslimske udflytterkolonier altså indvandrene og den fælles mission altså den fælles mission om at overtage magten i vesten"

Her er det virkelige citat fra bogen:
Tanken om Dar al-Islam og udflyttersamfundenes fælles mission fik en autoritativ udformning under det tredje islamiske topmøde i Mekka i januar 1981. Den mundede ud i den såkaldte Mekka-erklæring en forsigtigt formuleret understregning af sammenhængen mellem Dar al-Islam og udflytterkolonierne og af deres fælles mission. [min fremhævning]
Dernæst siger Krasnik at han har læst Mekka-erklæringen, og at han ikke har kunne finde noget om en muslimsk plan for magtovertagelse ved masseindvandring. No shit Sherlock! Det er nok fordi det ikke er det bogen påstår at denne erklæring skulle sige. Jeg må indrømme at på den konkrete side i bogen er noget uklart hvad begrebet "mission" helt præcist dækker over. Men på den næste side forklares det, at erklæringen siger at muslimerne – uanset hvor de bor – er knyttet sammen via deres tro, og den opfordrer dem til at efterleve islamiske principper og værdier. Dette er også præcis hvad Hedegaard siger i interviewet [17:12] "... de skal bevare forbindelsen til hjemlandet  og med den ideologi de er kommet med". Det er ikke mere end det. Men Krasnik er ikke interesseret i at høre hvad Hedegaard har at sige.

[17:27] Krasnik: "I får det meget klart til at lyde som om at der ligger her en samlet plan om en magtovertagelse ved masseindvandring til vesten."
Og dog. Hvis man læser endnu en side frem i bogen står der følgende: "På forskningens nuværende stade er det umuligt at pege på formelle beslutninger hos autoriteter eller stater i den muslimske verden, om at djihad skal føres via de muslimske enklaver i Dar al-Harb." Der står med andre ord det stik modsatte af hvad Krasnik anklager bogen for at påstå. Det er i øvrigt meget besynderligt at Krasnik vælger at fremhæve lige netop denne passage i bogen, da den på ingen måde er specielt central for bogens tese, eller virker specielt kontroversiel, når man læser det fulde kapitel i kontekst.

Vi finder dog snart ud af hvorfor Krasnik har valgt at fremhæve netop dette.

[17:45] til [18:45] Hedegaard forsøger her at forklare at det er islams ideologi og helligskrifter, der ligger til grund for hans opfattelse af den islamiske magtovertagelse, men ikke desto mindre fastholder Krasnik at snakke om Mekka-erklæringen og den påståede "sammensværgelse" der skulle ligge i den. Det virker generelt som om begge parter taler forbi hinanden i denne sektion af interviewet.

[18:45] til [20:50] Nu lander Krasnik så sit coup de grâce: "Zions Vises Protokoller", som han beskylder for at minde om Hedegaards bog. Hans intentioner omkring interviewet står nu tydeligt frem, og alle forestillinger om saglighed er for længst smidt over bord. Krasnik har lige brugt de sidste tre minutter på at fabrikere påstande om hvad der skulle stå i Hedegaards bog, hvorefter han så kan påstå at Hedegaard er faret vild i de rene konspirationsteorier.

Hedegaard forklarer at det er absurd at sammenligne hans bog med Zions Vises Protokoller, da denne ikke har nogle kilder.

Krasnik afbryder: "Din kilde, Lars Hedegaard, for at påstå at der sad 40 muslimske statschefer i starten af 80erne og planlagde en masseindvandring, der skulle overtage magten i Europa, det er én mand [holder demonstrativt en løftet pegefinger frem]. Det er én mand, en serber, der hedder Serge Trifkovic, der var rådgiver for en prominent krigsforbryder i Serbien og har forsvaret den serbiske borgmester der stod bag KZ-lejren i Omarska. Det er den eneste kilde der er i den her bog."

Løgn og manipulation fra ende til anden. Trifkovic er på ingen måde den eneste kilde i Hedegaards bog. Der er 10 sider i bogen med litteraturhenvisninger, deriblandt til flere anerkendte islamforskere så som Ibn Warraq og Bernard Lewis. Derudover så var meningen med henvisningen ikke andet end at henvise til Mekka-erklæringens eksistens – et dokument som Krasnik selv lige har indrømmet at have læst.

Erklæringen kan man i øvrigt finde lige her. Det punkt i erklæringen som har størst fokus i Hedegaardss bog er det første, hvor der står følgende:

All Muslims, differing though they may be, in their language, color, domicile or other conditions, form but one nation, bound together by their common faith, moving in a single direction, drawing on one common faith, cultural heritage, assuming one mission throughout the world. Thus, they stand as a nation of moderation, rejecting alignment to any and all blocs and ideologies, steadfastly refusing to surrender to divisive influences or to conflicts of interests. [min fremhævning]

Så det er altså der formuleringen "mission" kom fra.

Det viser sig endda at det ikke er første gang der har været en kontrovers omkring referencen til Trifkovic. Helt tilbage i 2005 var der debat omkring netop dette i Weekendavisen – en avis hvor Krasnik på daværende tidspunkt arbejdede. Det er med andre ord fuldstændig irrelevant hvem Trifkovic er, og det burde Krasnik vide, da debatten er 8 år gammel, og den foregik i en avis hvor han dengang var ansat. Lur mig dog om det ikke netop er derfor at Krasnik hiver det frem igen.

Men det bliver selvfølgelig værre endnu. For det viser sig at Trifkovic på ingen måde er det monster, som Krasnik forsøger at fremstille ham som. Se dette link.

Så for lige at lave recap:

Krasnik har lige brugt et enkelt citat fra Hedegaards bog til at påstå at Hedegaard beskriver en sammensværgelse om at overtage Europa vha. indvandring – hvilket ikke er sandt. Han siger dernæst at der kun er en reference til denne påstand – selvom reference kun er til Mekka-erklæringens eksistens. Og derefter at denne kilde er en yderst tvivlsom person – hvilket også er en fordrejning af sandheden. Alt dette bruger han for at kunne drage sammenligningen mellem Hedegaards bog og Zions Vises Protokoller. Hvis dette ikke er groft manipulerende, hvad i al verden er det så? God kritisk journalistik? Husk på at seerne sandsynligvis ikke har læst Hedegaards bog, eller noget andet af det han har skrevet. Så hvilken anden konklusion skal man drage, andet end den Krasnik serverer?

Kommentarer til Hedegaards bog "I krigens hus"


Bogen er først og fremmest en historiebog, der beskriver islams imperialisme fra begyndelsen og op til midten af 1600-tallet. Den drager paralleller med den tidligere militære jihad, og så den muslimske indvandring vi ser i dag. I de sidste kapitler lister bogen en masse eksempler på radikale udtalelser fra imamer i vesten; tegn på at de vestlige samfund er ved at ændre sig; og at den muslimske kultur stadig er fundamentalistisk og totalitær. Implikationen er at islam stadig kan siges at føre jihad mod vesten, om end nu kun i ideologisk og demografisk forstand.

Den historiske gennemgang i bogen er for mig at se saglig og veldokumenteret, selvom der fokuseres ret eksklusivt på alt det negative. Parallellerne til i dag er vel interessante nok, men det hele bliver ved spekulationerne, til trods for de mange (kedelige) eksempler på at politisk islam lever i Europa. På grund af den meget snævre fokus på de negative historier, fornemmer man dog at situationen ikke bliver fair repræsenteret, hvilket skader bogens troværdighed.

Men det er på ingen måde en usaglig bog. Om end den maler fanden på væggen hist og her, så omhandler den en vigtig problemstilling, omkring hvorvidt islam og vesten er fundamentalt inkompatible. Dette er interessant emne, og det ville have været rart, hvis interviewet havde fokuseret mere på at få afklaret denne problematik, snarere end hvorvidt Hedegaard skulle være Breiviks inspiration.

[20:48] til [21:25] Så skifter interviewet ellers brat fokus igen. Krasnik "Du skriver, at der er placeret og organiseret centralt placerede grupper af muslimer, der arbejder for at omlægge europæisk politik i en arabisk-venlig retning. Hvor er de organiserede grupper af muslimer henne i Danmark?" Man kan undrer sig over hvorfor Hedegaard ikke kan svare på dette, men der er vel igen næppe noget odiøst i at der laves lobbyvirksomhed for at dreje politikken i en arabisk-venlig retning? Der findes jo lobbyer for alt.

Krasniks formål med spørgsmålet bliver dog klart kort tid efter.

[21:25] til [23:00] Krasnik: "Hvor mange muslimer i Danmark vil du kategorisere som egentlige fjender." Dette er egentlig et godt spørgsmål, som man bør afkræve svar på fra en mand som Hedegaard. Men fordi spørgsmålet falder ind i den kontekst, der er lagt for interviewet, bliver det udelukkende brugt af Krasnik til at finde ud af hvor mange "fjender" vi skal "... forsvare os mod" (dvs. hvem vi skal yde vold imod). Hedegaard giver det "sikre" svar, at vi ikke ved hvor mange muslimer der kan betragtes som fjender, hvilket formentlig er sandheden.

Det er værd at dvæle lidt ved denne her pointe: Spørgsmålet, omkring hvor mange muslimer der tilslutter sig den islamistiske ideologi, er som sagt legitimt nok i sig selv, og Krasnik ville let kunne forsvare hvorfor han derfor stillede det. Men når man ser interviewet i en større sammenhæng bliver det dog klart, at pointe med spørgsmålet udelukkende var yderligere at cementere Hedegaards rabiate synspunkter overfor seerne. I den kontekst handlede det om yderligere at konkretisere hvilke mennesker, som Hedegaard mener vi bør yde vold mod. Dette er et centralt aspekt i Krasniks interviewstil, som går ud på gradvist at konstruere det narrativ der befordrer den tilsigtede konklusion. På det her tidspunkt i interviewet er det komplet ligegyldigt hvad Hedegaard svarer. Havde han svarer et højt talt, ville seeren få den opfattelse at Hedegaard vil slå alle muslimer ihjel; siger han et lavt tal tror man at han undsiger sin egen teori; og siger han at han ikke ved det – hvilket han endte med at gøre – så fremstår det som om hans teori netop bare bunder i vildfarelser og gale konspirationer. Uanset hvad kunne han kun stille sig selv i et dårligere lys.

Når først billedet er tegnet op, og du er i forsvarsposition, så er det ligegyldigt hvor dygtigt en debattør du er debatten er tabt på det tidspunkt og seerne har allerede dannet sig et billede af hvem du er.

Det kan heller ikke understreges kraftigt nok, hvor ekstremt svært det er at blive udsat for sådan et interview. Krasnik sidder med alle kortene på hånden: Det er ham der styrer interviewet og hvilke spørgsmål der stilles undervejs; det er ham der har mulighed for at forberede sig og læse op på detaljerne inden interviewet går i gang; og det er ham der til hver en tid kan skifte emne, hvis han ikke mener den aktuelle debat ligger i tråd med hans narrativ.

Mine egne kommentarer omkring hvor mange muslimer der er "fjender"


For mig at se er der ingen tvivl om at en delmængde af de danske/europæiske muslimer har holdninger der er helt fundamentalt inkompatible med liberalt demokrati som vi kender det i Europa. Ud af denne mængde er der så igen en delmængde der er villig til at kæmpe med vold for at nå deres mål. Hvor mange det helt præcist drejer sig om vides ikke med sikkerhed. Men der er god grund til at tro at tallet er langt højere end hvad vi normalt forestiller os.

Der er lavet en række spørgeskemaundersøgelser blandt muslimer i Europa, omkring deres holdning til en række kontroversielle emner, så som sharia; dødsstraf for frafald; støtte til terrorisme; osv. Og resultaterne af disse undersøgelser er mildest talt skræmmende. Se bl.a. link eller link for kompendier af disse undersøgelser.

Eksempelvis ønsker 30% af britiske muslimer sharia indført, en fjerdedel mener 7/7-angrebet kunne retfærdiggøres, 45% mener 9/11 var en sammensværgelse begået af Amerika og jøderne, 68% går ind for at folk der "fornærmer islam" skal retsforfølges og straffes. Den konkrete undersøgelse der citeres her er på ingen måde unik i det billede den tegner, andre undersøgelser kommer f.eks. frem til at hele 40% går ind for sharia. Ydermere så forhindrer den britiske efterretningstjeneste et terrorangreb af 7/7 størrelse - hvert eneste år.

Helt så grelt står det ikke til i Danmark. Der findes meget få undersøgelser af emnet i Danmark. I den ene af undersøgelserne, foretaget af CEPOS, mener "kun" 11% at den danske lovgivning i højere grad bør afspejle sharia. Men stadig mener 50% at lovgivning bør forbyde bøger og film der angriber religion, og 28% mener at homoseksuelle ikke bør have lov til at dyrke deres seksualitet. En tilsvarende undersøgelse lavet af Capacent for DR viser lignende resultater.

En skam der ikke blev tid til at snakke om disse undersøgelser i interviewet.

[23:00] til [25:55] Dernæst tager interviewet en skarp drejning til noget helt andet. Her begynder Krasnik at fortælle om at Trykkefrihedsselskabet – hvor Hedegaard er formand – har inviteret to kontroversielle personer. Den ene er kontroversiel fordi Ayaan Hirsi Ali har kaldt ham en racist; den anden fordi vedkommende tror at Obama er muslim.

For det første, hvorfor er det på nogen måde relevant at snakke om enkeltpersoner som Trykkefrihedsselskabet har inviteret til deres arrangementer? Og hvorfor skal Hedegaard stå på mål for deres holdninger? Som seer har man ikke den fjerneste idé om hvem disse personer er, hvad de i øvrigt generelt står for, og hvad Trykkefrihedsselskabets begrundelse var for at invitere dem.

Hedegaard spørger ind til netop dette, når han siger at deres dyreste arrangement ikke handlede om islam, men derimod om ytringsfriheden i Kina. Krasnik skyder ind at det var et af de eneste arrangementer der ikke handlede om islam, hvilket igen er løgn.

[25:55] til [slut] Nu begynder Krasnik så at nævne andre islamkritikere, som han siger tidligere har været Hedegaards "allierede". Her nævner han Bruce Bawer, Charles Johnson og Helle Merete Brix.

Hvad angår Charles Johnson, så siger Hedegaard selv at han aldrig har mødt manden. Så det er vidst begrænset hvor meget man skal lægge i at han ikke længere støtter Hedegaard – hvis han da overhovedet nogensinde har gjort det.

Omkring Helle Merete Brix, så ved jeg ikke hvorfor hun ikke længere støtter Hedegaard. Det kunne tyde på at de har haft en personlig strid, for Hedegaard virker tøvende med hensyn til at diskutere hende. Men selv hvis de er blevet uenige, så må man trods alt huske på at hun var medforfatter til den "sammensværgelsesbog", som Krasnik lige har sammenlignet med Zions Vises Protokoller; så det er vel begrænset hvor uenig med Hedegaard hun rent faktisk kan være?

Så kommer vi til Bruce Bawer, hvor det mildest talt er groft manipulerende, når Krasnik påstår at han skulle have vendt Hedegaard ryggen. Hedegaard: "Jeg kan vel godt tillade mig at sige at jeg har fået mails fra Bruce Bawer for nyligt" Krasnik afbryder: "Men det var sikkert efter du blev forsøgt myrdet"

Han våger sågar at insinuere at den eneste grund til at Hedegaard har modtaget breve fra ham, hvori han erklærer sin støtte, er pga. attentatet. Decideret Løgn! Læs Bawers eget syn på sagen her. Bawer skriver omkring hans uenighed med Hedegaard:
Ja, det er sandt: Lars og jeg har været uenige i synet på Vlaams Belang. Her er en nyhed:
I modsætning til vores jihadist-fjender er Lars og jeg og andre islamkritikere ikke indrulleret i en ensrettet hær, slavebundet af en overordnet tyrannisk ideologi.
Tværtimod er vi ofte uenige om en række ting og diskuterer højlydt indbyrdes.
Det er det, man kalder tankefrihed og er præcis det, vi forsvarer.
...  
Hvad Krasnik angår, så har han måske givet os alle sammen det endelige svar på det gamle spørgsmål: Præcis hvor dybt kan en journalist synke?
 
Som seer kan man dog ikke vide hvad man skal tro på, med mindre at man kender til Bruce Bawer i forvejen. Krasnik prøver bevidst at tegne et billede af at Hedegaard skulle være isoleret på den islamkritiske fløj, og det passer ganske simpelt ikke.

Og så slutter interviewet.

Hvad endte vi så op med? Et interview hvor det eneste kritiske spørgsmål, der blev stillet til Hedegaards teori, handlede om en (bevidst?) fejllæsning af et enkelt afsnit i hans bog, og selv dette aspekt blev kogt ned til et "guilt by association"-argument, da Krasnik hev "krigsforbryderen" Trifkovic op af hatten.

Interviewet indeholdt ingenting om hvorvidt Hedegaard har ret i sin opfattelse af islam som politisk ideologi; intet om hvorvidt han har ret i sin opfattelse af politisk islams udbredelse i Europa; og intet omkring den påståede sammenhæng mellem religiøs og politisk islam. Alle emner hvorfra man med rette kunne stille mange kritiske spørgsmål til Hedegaard. Men nope. Det var ikke det Krasnik var ude efter.

I stedet fik vi en masse om hvorvidt Hedegaard går ind for vold, hvilke mennesker han associerer sig med, og hvilke han tidligere har associeret sig med, men som nu angiveligt ikke længere vil kendes ved ham. Alt dette sammensat på en sådan måde, at det var praktisk talt umuligt for Hedegaard at undgå den konklusion, som Krasnik havde planlagt for interviewet. Wow! Det er sgu flot kritisk journalistik. Gode gamle Goebbels kunne ikke have gjort det bedre selv.

Er det virkelig den eneste måde man kan kritisere en mand som Hedegaard? Ved at prøve at få ham til at fremstå som en galning? Kan det virkelig ikke lade sig gøre at opstille gode modargumenter til det manden rent faktisk siger? Åbenbart ikke. At nedbryde hans karakter er langt bedre; og hvis man skal tro den danske presse (og de naive masser), så er det åbenbart det man i dag kalder "kritisk journalistik".

Dette konkluderer min gennemgang af interviewet med Hedegaard. Krasnik stillede efterfølgende op til et opfølningsinterview, hvor han, overfor Paul Erik Skammelsen fra TV2, diskuterede hvorvidt han havde været fair i sit interview med Hedegaard. Interviewet var dog latterligt ringe forberedt fra Skammelsens side af, og det er derfor ikke værd at kommentere på; andet end at man bemærker at Krasnik fastholdt sin tolkning af Hedegaards bog. Han påstår sågar at have læst den hele to gange – hvilket gør ham enten til en dårlig læser eller en løgner (eller begge dele).

Nu skulle du gerne være overbevist, kære læser, om at interviewet med Hedegaard ikke var den perle af kritisk journalistik, som du oprindeligt gik og troede det var. Du bør nu have en grundlæggende forståelse for de teknikker og den uærlige omgang med referencer, som Krasnik benytter sig af. Vi mangler dog stadig at se om dette er et gennemgående træk ved hans journalistiske metodik. Til det formål bliver vi nødt til at kigge nærmere på flere af hans interviews

Ingen kommentarer:

Send en kommentar